Bliv Akutlæge i Holbæk, Danmark - Kun en times kørsel fra Øresundsbron

Arbetsbeskrivning

Akutafdelingen i Holbæk, på Sjælland i Danmark, søger flere akutlæger, gerne med svensk legitimation.

Vi tilbyder:
- God kollegial atmosfære
- Godt fagligt miljø
- Mulighed for at udvikle det akutmedicinske speciale
- Assistance til at finde midlertidig bolig i nærheden af sygehuset

Hvorfor søge Holbæk Akutafdeling?
Vores ambition er at gå forrest fagligt indenfor akutmedicin i Danmark. Hos os får du mulighed for at arbejde som akutmediciner på et højt fagligt niveau og med behandlingsansvar.
Akutafdelingen er en selvstændig afdeling med cirka 80 sygeplejersker, 36 læger og 14 sekretærer ansat. Vi arbejder i teams i hverdagen og har ry for at have et rigtig godt kollegialt arbejdsmiljø og glæder os til at tage imod dig.

Korte patientforløb

Afdelingen er opbygget efter forbillede fra visse amerikanske akutafdelinger, hvor patienterne har et kort, koncentreret ophold, med hurtig diagnostisk afklaring. I gennemsnit er opholdstiden for patienterne i akutmodtagelsen under fire timer fra ankomst, når de skal indlægges. På de fire timer skal vi have stillet en diagnose og startet behandling. Afdelingen har behandlingsansvaret for cirka 95% af de akutte patienter, der kommer til sygehuset.
Du kan læse om en helt almindelig arbejdsdag i Holbæk, i denne artikel fra Ugeskrift for Læger:
https://ugeskriftet.dk/nyhed/et-dogn-med-akutmediciner-han-har-flere-storre-lungeembolier

Derudover har vi et sengeafdeling, Akut Diagnostisk Enhed. Det er vores "Doktor House sektion" hvor behandler primært intern medicinske patienter. Fx patienter der skal have en mere kompliceret udredning.
Akutafdelingens læger modtager kørsel 1 patienter og er teamledere på hjertestopteamet. Vi er ved at få installeret en CT scanner i selve akutmodtagelsen. Modtagelsen af de sygeste patienter kommer til at foregå efter en "Direct-to-CT Protocol" efter samme principper som visse Level 1 traumecentre.

Derudover ar afdelingen en stor kursusaktivitet, hvor afdelingens læger er undervisere og kursusarrangører for akutkurser for læger fra primært Region Sjælland og Region Hovedstaden. Alt efter din erfaring og interesser vil et være naturligt at du underviser sammen med os andre.

Læs mere info om afdelingen: www.regionsjaelland.dk/hakut

Dit liv er mere end dit job
Der skal være mulighed for at dit liv rummer mere end dit job. Vi er derfor åbne overfor ønsker om fx ønsker om deltid eller ønske om at dit arbejde koncentreres på få uger hver måned, så du få flere fridage i træk. Lad os snakke om det.

Vi søger dig som er

- Er specialist i akutmedicin
- Har lide at akutarbejde er uforudsigeligt
- Trives med at arbejde i teams
- Kan lide at undervise yngre kollegaer
- Har mod på at prøve livet som læge i Danmark

Har du særlige faglige interesser så det være helt naturligt, at du får særlige ansvarsområder; Undervisning, forskning, simulationstræning, ultralyd.you name it. Du skal være med til at drive udviklingen fremover og din mening og initiativ er afgørende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som afdelingslæge eller overlæge alt efter din erfaring og efter den danske overenskomst.

Stillingen er med vagter og du forventes at kunne gå som bagvagt efter individuel introduktion. Aktuelt er bagvagter i tilstedeværelse indtil kl 23 på hverdage og derefter i beredsskabsvagt fra hjemmet. Og så komme du til at se COVID-patienter også, så det skal du også være indstillet på.

Startdato hos os er sat til 1. januar - men dit arbejde skal passe ind i hele dit liv, så snak med os hvis en andet tidspunkt vil være endnu bedre.

Måske interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Peter Hallas på phaa@regionsjaelland.dk

Vi forbeholder os muligheden for løbende at vurdere ansøgere - så hvis du er interesseret skal du ikke vente med at søge.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur - så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Sammanfattning

  • Arbetsplats: Region Sjælland
  • 3 platser
  • Tills vidare
  • Heltid
  • Fast månads- vecko- eller timlön
  • Publicerat: 31 augusti 2021
  • Ansök senast: 15 september 2021

Liknande jobb


20 november 2024

20 november 2024