OBS! Ansökningsperioden för denna annonsen har
passerat.
Arbetsbeskrivning
Har du lyst til at blive en del af stor en international virksomhed, hvor du kan sætte dit eget præg? Og hvor du får en høj grad af selvstændighed og ansvar? Har du erfaring med bogholderi og regnskab? Så er du måske Liofilchem nye Accountant!
Om virksomheden
Liofilchem har produceret diagnostik til mikrobiologi siden 1983, og hovedkontoret er beliggende i Roseto degli Abruzzi i Italien. Liofilchems produkter anvendes i omkring 150 lande verden over og distribueres af specialiserede lokale organisationer i hvert land. Liofilchem er i øjeblikket ved at opstarte en afdeling i Danmark, og søger derfor personale til den kommende placering i Københavnsområdet.
Jobbeskrivelse
Som Accountant vil du blive en del af Liofilchems nye afdeling i Danmark. Du vil derfor opleve at få et stort ansvarsområde, da du kommer til at varetage bogholderi- og regnskabsopgaver for hele Danmark og resten af de nordiske lande. Du vil dermed opleve en høj grad af selvstændighed i rollen, men du vil også være i tæt kontakt med hovedkontoret i Italien. Frem til januar vil du udelukkende arbejde hjemmefra indtil det nye kontor er færdigbygget, og herefter er der mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Arbejdsopgaver
Du vil få ansvaret for de daglige finansielle regnskabs-, betalings- og bogføringsopgaver, men også ordrebehandling, logistik og kvalitetssikring af regnskabspolitikker og procedure.
Overordnet vil dine arbejdsopgaver indebære:
• Daglig finansielt regnskab og bogføring, herunder kreditor- og debitorbogholderi, afstemninger og måneds- og årsafslutninger.
• Opretholdelse af nøjagtige og opdaterede optegnelser over finansielle transaktioner.
• Hjælpe med at udarbejde finansielle rapporter og regnskaber.
• Sikre overholdelse af regnskabspolitikker og procedurer.
• Modtage ordrer fra kunder i de nordiske lande samt placere ordrer hos Liofilchems hovedkontor.
Hvad Liofilchem kan tilbyde:
Med den kommende danske afdeling i København, vil Liofilchems tilstedeværelse i de nordiske lande vokse hurtigt til en mere omfattende organisationsstruktur, og man får derfor muligheden for at være med helt fra start. De forventer en stærk vækst i de kommende år og leder efter en person, der er klar til udfordringen, og som ønsker at vokse sammen med dem.
Derudover er kollegerne på hovedkontoret ivrige efter et godt samarbejde, og de er klar til at støtte den nye afdeling i København i etableringen og væksten. Der vil være tæt kontakt med lederne fra hovedkontoret, som også er villige til at hjælpe til og støtte en. Så er du på udkig efter et job, hvor du kan anvende dine evner i en selvstændig rolle, så håber vi, at vi har fanget din interesse!
Din profil
Det forventes, at du er detaljeorienteret og grundig i dit arbejde, og at du fungerer godt i et selvstændigt setup.
Kvalifikationer:
• Bachelorgrad inden for regnskab, finans eller lignende.
• Mindst 1-2 års relevant regnskabserfaring fra en lignende stilling.
• Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner.
• Flydende i både dansk og engelsk. Det er en fordel hvis du har kendskab til Italiensk.
• Det er en fordel hvis du har erfaring med brugen af regnskabssoftware, herunder Microsoft Dynamics 365, Business Central eller tilsvarende avanceret ERP-system.
Rekrutteringsprocessen:
Er du interesseret i stillingen og klar til en spændende rolle med ansvar fra din allerførste arbejdsdag? Så send dit CV hurtigst muligt.
StudentConsulting er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, men du vil blive direkte ansat af Liofilchem. Vi afholder løbende jobsamtaler og har til hensigt at besætte stillingen hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidat!
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, bedes du kontakte rekrutteringsansvarlig Tobias Petersen på tobias.petersen@studentconsulting.com.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om företaget
Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi besat over 20 000 job det seneste år. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.com
Kontaktpersoner på detta företaget
Isabelle Karlsson
+46101224623
Emilia Johansson
+46101224597
Fredrik Åberg
+46101224864
Eleonor Åkerlund
+46101224638
Kristoffer Göthberg
+46101224670
Elin Wiberg Lif
+46101224569
Ida Holmer
+46101224433
Joel Rydström
+46101224243
Joanna Melander
+46101224629
Pontus Geijer
+46101224584